Spil hos
Cafe Folkeven

2 - 5 deltagere
125 kr. pr. person
30 - 120 minutter
Mandag til søndag
kl. 9.00 til 19.00
Cafe Folkeven

Tag en velfortjent pause!

Har du brug for et afbræk i den travle hverdag, hvor du kan se dine nærmest i øjnene og glemme alt om sure pligter? Reservér Games in a Box på Cafe Folkeven. Det kommer du ikke til at fortryde!

I knaldhyggelige omgivelser bliver dagligdagen sat på pause for en stund. Når holdet har løst gåderne, er alle deltagere forhåbentligt fyldt med fornyet energi, som smitter af på resten af dagen.

Udvalget af kasser

Hvis du har besluttet dig for, at du skal prøve kræfter med Games in a Box, kan du vælge imellem to forskellige varianter. Vores mest populære kasse – Den tossede opfinder – er altid en del af det faste sortiment. Den anden kasse skifter vi jævnligt, så hold gerne et vågent øje med hjemmesiden. 

Den tossede opfinder

Den tossede opfinder passer perfekt til en blandet gruppe, men henvender sig også særdeles godt til letøvede spillere uden stor erfaring.

Red Alert

Red Alert flyver dig tilbage til Den Kolde Krig, hvor stor-politiske spændinger var på sit højeste. Målet er, at deaktivere den indbyggede bombe.

Availability on 17. februar 2026

  9:30 – 11:004 ledige pladser
  11:00 – 12:304 ledige pladser
  12:30 – 14:004 ledige pladser
  14:00 – 15:304 ledige pladser
  15:30 – 17:004 ledige pladser
  17:00 – 18:304 ledige pladser

Hvordan booker du?

1
Vælg den ønskede spilkasse og et ledigt tidspunkt i kalenderen
2
Du modtager en e-mailbekræftelse med alle de relevante oplysninger
3
Mød op på det valget tidspunkt, og betal ved ankomsten. Nu gælder det bare om at have det sjovt og give den gas.

Cafe Folkeven

Spilcafeen slår sine rødder hos hyggelige Cafe Folkeven, som ligger på Thorvaldsensgade i hjertet af Aarhus. I cafeen kan du købe friskbrygget kaffe, syndige kager, smørbagte croissanter, farverige shakes, sprøde salater og meget andet. De spiselige lækkerier er den perfekte makker til en spilkasse. Du er nemlig aldrig den skarpeste udgave af dig selv, hvis du er sulten (eller dehydreret). Husk, at fylde energidepoterne op, inden startskuddet lyder! 
 
Cafe Folkeven har også brætspil, kortspil eller quizzer som du helt gratis kan låne, når du er færdig med Games in a Box. 

Mangler du et scoretrick?

Lad os være bundærlige, den traditionelle middag eller biograftur kan være liiidt forudsigelig og uopfindsom. Vil du gerne skille dig ud fra mængden? Og drømmer du om at undgå den akavede stilhed, som nogle gange kan opstå i mødet mellem to mennesker, der ikke kender hinanden? Så synes vi, at du skal reservere en spilkasse hos Games in a Box! Det er den perfekte icebreaker, hvor jeres samarbejdsevner og personligheder bliver sat på prøve. 

Hvis I kan løse Games in a Box sammen uden at blive uvenner, er I måske det rigtige match? Vi kalder det den nye IKEA-test!

Tag en bid af smagsprøverne

Vil du gerne finde ud af, om Games in a Box er noget for dig? Så har vi løsningen klar! 

Vi har placeret en gratis prøvekasse i vinduet på Cafe Folkeven. Den giver en forfriskende forsmag på, hvad der venter dig, hvis du vælger at reservere en “rigtig” spilkasse. Vi har også stillet små hjernebrydere frem, som du også kan kaste din kreative kærlighed over. 

Spilkasser for alle

Barndomsvennerne
Badmintonmakkerne
Naboerne
Studiegruppen
Mødregruppen
Og mange flere!